Om at være forvirret ?

Hey guyys

Ok, så nyt indlæg, igen. 

Jeg synes det kunne være meget relevant at tage følgende emne op på bloggen - nemlig det at være forvirret... i mit tilfælde over det at blogge, over 'hobbyer' som fx blogging, og over det at finde sin niche generelt. 
 
Nu er cyberspace jo generelt et ret forvirrende sted....Så kan vel ligeså godt fortælle historien om MIT eget lille cyber-eventyr fra start og til nu...og i fremtiden? (yes, i do have those powers):

  

^Det er mig. Mig har fået en god idé.... eller rettere en god idé forklædt som en rigtig rigtig dårlig idé/joke/whatever...

A.K.A. Mig's første post på bloggen evar:

 

 

Hvad der bare startede som ren og skær WOOOW-hvor-jeg-keder-mig kedsomhed udviklede sig så til ikke 1 - 2 eller 4, men 6 forholdvist lange (!!) indlæg i løbet af den første uge... 

 

^Mine øjne der til sidst er reduceret til fucking GEDE-øjne, smalle og firkantede som havde jeg limet min computerskærm fast til dem....
Med andre ord rimelig intens blogging på rimelig kort tid.
 

Og konklusionen? Ja...min hjerne (og kreativiteten dermed) har nok også været igennem nogenlunde samme maskine. Man ender altså med at være ret så indskrænket...siger det bare.

Så hvad sker der så, når lille Mig ikke længere ved, hvad hun skal skrive om - Også selvom bloggens koncept ligefrem kalder på useriøse/banale/ligegyldige indlæg? 

PREPARE FOR SOCIAL-MEDIA-SELF-IMAGE-BRANDING-OVERLOAD!

Og mer'...

Og mer'...

 

Jeg var fuldstændig i ekstase over hvor mange muligheder internettet havde for SE-MIG på alle mulige forskellige måder.

Se-MIG jeg kan også være kunstner!! 

Se-MIG på Soundcloud, getting famoouus (not)... who-da-f-needs-XFACTOR anyway??

Se-MIG-og-alt-det-l.o.r.t-jeg-kan-finde-på-nettet. I am in Tumblr aka. REBLOG-HEAVEN!!

 ^Tror ikke jeg behøver give flere eksempler på, hvordan internettet meget hurtigt kan blive en FANTASTISK!! måde at få uret til at tikke på. Tiden går nemlig ekstremt hurtigt, når der er så mange ting at kigge på/lave på internettet. 

Dog ender det tit med at alle de fantastisk gode bidrag, man selv kommer med, langsomt bliver en mindre og mindre del af ens internet-forbrug. For hvad nytter det? Nobody cares = ingen (SOM I IKKE NOK) ser/går op i, hvilke unikke og helt igennem personlige billeder/tegninger, lydfiler, videoer, blog-indlæg mv. som man lægger ud til offentlig beskuelse. Eller gør de? 

Det jeg i hvert fald tit ender med er, at jeg går mere op i, hvad nogle enkelte i-forvejen-kendte personer lægger ud... og herefter skynder jeg mig (det hænder) at trække the tumblr weapon of mass (destruction) communication frem og re-poster. :D

For at gøre en lang og trist historie kort:
Synes måske det er sjovere at lave det her. Og hvem ved, måske der engang er nogen, der bliver inspirerede af Mig på internettet? Er trods alt essensen af self-image-branding....noget. 

<3