lørdag den 13. oktober 2012

Garageband + ME = tons of fun!!

Næh så fik jeg da lige brugt lørdagen på at lave min egen lille "acapella" sang i garageband (se DERFOR er macs fantastiske!)

Blev egentlig inspireret af en god veninde, som jeg engang gik til kor med og lavede lignende sange med, til nu at optage min egen flerstemmige sang... hun lavede nemlig selv et rigtig fedt lille stykke acapella nr, hvorefter jeg så tænkte -næh, hov hvorfor har jeg aldrig selv brugt garageband til det? 

Nåh, men tænkte i hvert fald at jeg ville dele det her, hvis nu andre havde lyst til at høre det eller vil lade sig inspirere af det: "The silent song" ... or whatever :P 

Bye bye og stor efterårsferie-krammer til jer allesammen <3

P.s: Nyt 'work-in-progress'  Walking in the rain

onsdag den 10. oktober 2012

Billedspaaaam!

  AZorerne! Der skal jeg bare hen igen. Og ja, det er akkurat sådan det ser ud i virkeligheden. Er også selv halv azorianer (hvis det overhovedet har et navn??)
:-)















lørdag den 6. oktober 2012

Dit månedshoroskop ☮ ☯ ♥






















Hej alle sammen! Nu skal I høre… Jeg har været en tur rundt i vores kære solsystem og har tilegnet mig en hulens masse viden om planeternes, solens og månens placering i denne måned. Efteråret er jo som bekendt over os, og det betyder for det første, at der kommer til at ske noget godt for os alle sammen. Ser I, selvom efteråret ofte er beslægtet med mørke og våde dage og nætter og med sikkerhed vil bringe minder tilbage om sidste års vinterdepression(er), så er intet jo så skidt at det ikke er godt for noget! Oktobermåned er en særdeles smuk tid, og bor man fx her (se nedenstående billede), kan man være så heldig også at bevidne det selv – Men hvis man bor i en storby og sjældent ser skyggen af noget der ligner det på billedet, så koster det jo ikke noget at drømme vel?
















Horoskoperne:
 
Jeres individuelle fremtid denne måned afhænger jo, som al forskning tyder på, af jeres stjernetegn. Jeres stjernetegn afhænger af jeres fødselsdato, hvilket giver god mening, da forskellige tider på året (ofte) er præget af forskellige sindsstemninger og ja, forskellige vejrforhold. Disse svingninger er forårsaget af de energier, der kredser rundt i vores solsystem.
Herunder har jeg givet en nøjagtig beskrivelse, jf. de observationer jeg har gjort mig på min visit ude i rummet, af de store træk af, hvilke generelle sindsstemninger og muligheder oktobermåned har at byde på. Det kan højest gå 12 forskellige veje, så I kan være sikre på at finde andre, der har det akkurat som jer selv!

Vandmanden:
Du vil i begyndelsen af måneden sandsynligvis føle dig mindre presset på den økonomiske front, end du gjorde sidst på måneden i september. Der vil være mulighed for, i så fald den vordende vinter allerede har fået taget på dig, at opgradere din garderobe, så du er klar til at stå imod kulden nu og i løbet af de næste (højst sandsynligt) mange måneder. Hele denne proces hænger måske sammen med, at du på et højere plan har brug for at gardere dig mod dine omgivelser. Måske er det din chef, kæreste, en ven eller et familiemedlem, der forsøger at få dig til at gøre noget mod din vilje. Enten vil dette betyde, at oktobermåned kommer til at stå i selv-isolationens tegn, eller at du vil finde andre ting at beskæftige dig med – måske den rette musik eller de rette mennesker – der kan styrke dig i din hverdag.

Fiskene:
Du er overraskende optimistisk i begyndelsen af oktobermåned. Du vil måske føle at overskuddet ingen ende vil tage, eller du vil forsøge selv at få mere overskud i din hverdag ved at gøre ting, der afspejler den energi og sindsstemning, du ønsker at have. Dette kunne fx være gennem shopping, sociale aktiviteter eller en ekstra indsats i hjemmet, på studiet eller arbejdet. Du vil muligvis opleve modstand hen mod slutningen af måneden, hvilket måske vil resultere i et nedadgående humør, men du vil forsøge at genvinde din optimisme og lede tankerne væk fra de instanser, du ikke selv har kontrollen over. Du vil muligvis anskaffe dig en paraply for at imødekomme sidstnævnte behov.

Vædderen:
Oktober står i kærlighedens tegn. Økonomisk overskud gør, at du i starten af måneden tager initiativ til at udtrykke din glæde over for enten kæresten, vennerne/veninderne, familien eller fritidsinteressen. Det, du føler dig passioneret omkring, vil komme til sin ret gennem den tid og energi, du vælger at bruge på det. Hvis dit projekt slår fejl, vil det muligvis have en enorm indflydelse på dit humør. Humørsvingninger, en følelse af opgivelse, generelle modsætninger mellem dine ønsker og realiteterne vil derfor måske komme til at præge dig i kortere eller længere perioder i løbet af måneden og/eller i de kommende måneder.

Tyren:
Intet kunne kede dig mere end regnvejrsplagede dage i oktobermåned. Du forsøger at bruge al din energi på at få vendt de negative tanker til en udadvendt søgen efter glæde og oplevelser, der giver dig styrke i hverdagen. Du vil have svært ved at holde igen til eventuelle firmafester, gymnasiefester og sociale arrangementer generelt. Du vil måske føle dig fristet til en masse ting og have svært ved at give en afvisning, hvilket kan resultere i en ekstra travl hverdag i denne måned. Dit skema vil derfor muligvis forekomme dig uoverskueligt og du vil få behov for at trappe ned på dit aktivitetsniveau. Ellers finder du en øget tilfredsstillelse ved at slække en smule på trivielle arbejdsopgaver, og du giver dig på den måde lov til at slå dig løs.

Tvillingerne:
Der er ikke det lidt penge mellem hænderne kan gøre for din lyst til selvforkælelse og/eller selvrealisering. Du vil muligvis forsøge at finde en anden, der deler dine interesser, som kan hjælpe dig med at opfylde dine behov. Om det så er en ny flamme, en habil shoppe-ven eller én at løbe ture med i det friske efterår, afhænger af dig selv. Det vigtigste er, at du føler dig tilfredsstillet. Det vil muligvis betyde, at du sætter andre ting i anden række. Hvis du oplever modstand og har svært ved at udleve din lyst til selvforkælelse og drømme om selvrealisering, kan dette enten betyde at du er på vej ud i et mentalt sammenbrud eller at du blot må arbejde endnu mere for at opfylde dine egne ønsker og hævde dig selv.

Krebsen:
Du har i perioder op til oktobermåned muligvis været forvirret over dine egne ønsker til dig selv, dine omgivelser og/eller tilværelsen generelt. I begyndelsen af måneden finder du dog andre ting at beskæftige dig med, som vil flytte din opmærksomhed væk fra dine indre konflikter og modsætningsforhold. For at kompensere for disse forsøger du at skabe orden på de områder, du har i din magt. Fx kunne dette betyde at du prioriterer dit hjem, dit arbejde og/eller din personlige hygiejne højt. Generelt kan de ordnede forhold i de ydre strukturer hjælpe dig med at få styr på dit åndslivs manglende struktur og/eller gnist.

----------------------------

OBS: Efteråret er som bekendt en årstid, der symboliserer drastiske og hurtige forandringer. Dette skyldes, at energierne i universet og solsystemet roterer dobbelt så hurtigt som normalt, derfor vil udfoldelsesmulighederne for vandmanden, fiskene, vædderen, tyren, tvillingerne og krebsen være de samme som for hhv. løven, jomfruen, vægten, skorpionen, skytten og stenbukken.

-----------------------------
Løven:
Bedes venligst læse vandmandens horoskop.

Jomfruen:
Bedes venligst læse fiskenes horoskop.
 
Vægten:
Bedes venligst læse vædderens horoskop.
 
Skorpionen:
Bedes venligst læse tyrens horoskop.
 
Skytten:
Bedes venligst læse tvillingernes horoskop.
 
Stenbukken:
Bedes venligst læse krebsens horoskop.

 
Shamanen siger mange tak for denne gang! Håber I blev klogere - livet kan trods alt være svært at overskue, hvis ikke man har nogle retningslinjer at støtte sig til! ☮ ☯ ♥

torsdag den 4. oktober 2012

The return of the Shaman!!!

Snart sker der noget spændende... her på Junk&Jazz. Uhh.....
Kan I huske, at jeg engang har skrevet noget om det her mystiske væsen?
-------->
Nej? Ok :'( Nåh, men han/hun/den - "Shamanen" for at være mere specifik - vender i hvert fald tilbage meget snart! Så tune in, og glæd jer til Shamanens too-accurate-for-words månedshoroskoper og få et oplysende indblik i din fremtid (denne måned)...


Hollah... <3

onsdag den 3. oktober 2012

I'd like to introduce you to.........


Denne her skønne skønne pige er min gode veninde Karoline!! (Tossen til højre er bare mig....)

Karoline har også en blog! Den hedder Fashion She Said og handler, som navnet jo indikerer, om mode... når den altså ikke bruges til randomness og andre lækre overspringshandlinger.

Tjek hende uud! Se selv hvor sød og glad hun er på billedet - I tell you, det er det værd. <3

Apropos re-blogging....

Naj naj naj naj - det aaalt for meget!!!

 


Reblogged @ trowl0-0.tumblr.com 

0^0 <3

tirsdag den 2. oktober 2012

Om at være forvirret ?

Hey guyys

Ok, så nyt indlæg, igen. 

Jeg synes det kunne være meget relevant at tage følgende emne op på bloggen - nemlig det at være forvirret... i mit tilfælde over det at blogge, over 'hobbyer' som fx blogging, og over det at finde sin niche generelt. 
 
Nu er cyberspace jo generelt et ret forvirrende sted....Så kan vel ligeså godt fortælle historien om MIT eget lille cyber-eventyr fra start og til nu...og i fremtiden? (yes, i do have those powers):


  

^Det er mig. Mig har fået en god idé.... eller rettere en god idé forklædt som en rigtig rigtig dårlig idé/joke/whatever...

A.K.A. Mig's første post på bloggen evar:

 

Hvad der bare startede som ren og skær WOOOW-hvor-jeg-keder-mig kedsomhed udviklede sig så til ikke 1 - 2 eller 4, men 6 forholdvist lange (!!) indlæg i løbet af den første uge... 




 
^Mine øjne der til sidst er reduceret til fucking GEDE-øjne, smalle og firkantede som havde jeg limet min computerskærm fast til dem....
Med andre ord rimelig intens blogging på rimelig kort tid.
 
Og konklusionen? Ja...min hjerne (og kreativiteten dermed) har nok også været igennem nogenlunde samme maskine. Man ender altså med at være ret så indskrænket...siger det bare.

Så hvad sker der så, når lille Mig ikke længere ved, hvad hun skal skrive om - Også selvom bloggens koncept ligefrem kalder på useriøse/banale/ligegyldige indlæg? 





PREPARE FOR SOCIAL-MEDIA-SELF-IMAGE-BRANDING-OVERLOAD!














Og mer'...










Og mer'...


Jeg var fuldstændig i ekstase over hvor mange muligheder internettet havde for SE-MIG på alle mulige forskellige måder.
Se-MIG jeg kan også være kunstner!! 
Se-MIG på Soundcloud, getting famoouus (not)... who-da-f-needs-XFACTOR anyway??
Se-MIG-og-alt-det-l.o.r.t-jeg-kan-finde-på-nettet. I am in Tumblr aka. REBLOG-HEAVEN!!

 ^Tror ikke jeg behøver give flere eksempler på, hvordan internettet meget hurtigt kan blive en FANTASTISK!! måde at få uret til at tikke på. Tiden går nemlig ekstremt hurtigt, når der er så mange ting at kigge på/lave på internettet. 

Dog ender det tit med at alle de fantastisk gode bidrag, man selv kommer med, langsomt bliver en mindre og mindre del af ens internet-forbrug. For hvad nytter det? Nobody cares = ingen (SOM I IKKE NOK) ser/går op i, hvilke unikke og helt igennem personlige billeder/tegninger, lydfiler, videoer, blog-indlæg mv. som man lægger ud til offentlig beskuelse. Eller gør de? 
Det jeg i hvert fald tit ender med er, at jeg går mere op i, hvad nogle enkelte i-forvejen-kendte personer lægger ud... og herefter skynder jeg mig (det hænder) at trække the tumblr weapon of mass (destruction) communication frem og re-poster. :D

For at gøre en lang og trist historie kort:
Synes måske det er sjovere at lave det her. Og hvem ved, måske der engang er nogen, der bliver inspirerede af Mig på internettet? Er trods alt essensen af self-image-branding....noget. 

<3
 

lkrjgij.ixpøåegr....I am not a f****** blog-titel ?

Orh hvad, har bare ikke postet noget på bloggen i psyko-mega lang tid... og føler mig lidt ninja nu, mens jeg skriver det her indlæg, for der er slet ikke nogen der ved det eller kommer til at læse det her (formentligt nogensinde!). Åh, men sådan er det jo med cyberspace - jeg er blot én ud af mange stykker data, koder og tal, der svømmer rundt i internettets store og ekspanderende farvande. Anonym og lille er jeg, og jeg ved som mange andre ikke rigtig om jeg skal glæde mig over internettets mange muligheder for personligt frirum og anonymitet eller egentlig bare føler mig mega ligegyldig (som i enten overset eller bare uinteressant). Begge dele er nok lige rigtige...

Nåh, de her egentlig ret deprimerende eksistentielle tanker er, som med så meget andet, ikke grebet ud af den blå luft... er nok ved nærmere eftertanke rimelig præget/inspireret af filmen "Fight Club", som jeg for nummer-rigtig-mange-gang så i dag med min klasse :) Så er måske stadig påvirket bare en lille smule af hele 'You are not special - You are the same decaying organic matter as anyone else' mentaliteten. Hvilket i sig selv er en ret deprimerende tanke - men omvendt er der vel noget sandhed i det og er ret vild med filmen i det hele taget. Det er sort komedie og satire, så grine af det kan man vel altid! :)


Det er da næsten en sjov og livsbekræftende tanke ikke? Jeg er ikke mine ting (eller bloggen her), nej ok, jeg danser sgu og synger ret ofte, så ja... vel rimelig nøjagtig i mit tilfælde! :D