Hej alle folk!
Vil lige forsikre jer alle sammen om, at jeg altså ikke er ude på at gøre reklame for atomvåben, eller -krig eller noget som helst der ligner....slet slet ikke. Synes bare det var en fængende overskrift, så nu har I bare med at blive hængende indtil I hører, hvad det egentlig er, det her handler om! :-)
Jeg skal til at gøre noget rigtig nederen, på en sådan ikke særlig blogger-agtig måde (bliv hængende!), men gør det nu alligevel, fordi jeg har lyst og fordi det måske også er lidt fedt.
Nu har jeg jo naturligvis brugt min weekend, som så mange andre af mine ligemænd og -damer, på at skrive essay, for det gør man jo, når man går i gymnasiet. Og jeg skulle skrive om noget, jeg var glad for (i dansk)...og se det var jo svært, fordi hvad søren skulle det dog være? ........................... ;-)
Nåh! Valgte en lidt alternativ, lidt sprængfarlig overskrift og det var så det første jeg fik skrevet på mit essay: Glæden ved eksplosioner. (bliv hængende!!) Og synes faktisk jeg fandt på nogle ret spændende ting, fandt bl.a. ud af at jeg rent faktisk er glad for noget, så det var jo godt (peeew). Men...men...ja nu kommer det nederen så! Fordi, jeg synes ikke nogle af os ville få særligt meget ud af et referat af min intet mindre end fantjastiske stil om eksplosioner...... så. Har....altså....bare...tænkt mig....at copy/paste den over i mit blogindlæg....og.....så kommer der.....noget mere kreativt....om livsstil og sundhed (heheh)....næste gang. Sådan bliver det bare....
..................................................................
FANTASTISK OG SPRÆNGFARLIG OVERSKRIFT--------> Glæden ved eksplosioner!
Eksplosioner er
når det kilder så meget i maven, at jeg næsten ikke kan holde op med at grine.
Når jeg spiser sorbet på en varm sommerdag eller lækker mad på en restaurant,
er det som om at tusinde små eksplosioner breder sig i min krop. Fra mund til
mave og helt ud i fingerspidserne til det til sidst bliver så meget, at jeg
eksploderer i latter. Inde i mit hoved er der også en masse små eksplosioner.
Her mærker jeg først den nydelse, jeg får af at spise noget jeg godt kan lide. Derefter
kommer der en masse små serielle eksplosioner: Himmelske sanseindtryk i min
mund bliver til elektriske impulser, der bliver til glædeskemi i min hjerne. Glædeskemi
der bliver til elektriske impulser, der bliver til glædeseksplosioner i mit
ansigt. Jeg kan mærke glæden. Glæden er der, lige dér. Eksplosioner er altså sjove,
de har pomp og pondus, og de er værd at skrive hjem om, når man oplever dem. Så
det er hvad jeg vil gøre. Skrive om eksplosioner, for kan næsten ikke lade
være.
Der er noget
ganske særligt ved ordet ”eksplosioner”. Det er ikke som alle de andre kedelige
ord som fx opvaskemaskine, ganebøjle og hundesele. Jovist, det er alt sammen
nødvendige ord, og tingene har en klar funktion i vores hverdag, og de er alle
ordklassemæssigt i familie med eksplosioner. Men når eksplosioner alligevel
skiller sig ud fra mængden, skyldes det, at ordet ikke bare er et almindeligt
navneord. ”En eksplosion” er noget konkret, noget der kan ses og mærkes, og så
alligevel ikke. Eksplosioner er et konkret fænomen, men også noget abstrakt,
noget subjektivt, noget kraftfuldt. Derfor er eksplosioner et meget specielt
ord. Især når man sammenligner det med ”en hundesele”, som jo bare er en
hundesele. Det er nok lidt ligesom med ordet glæde, eller kærlighed, eller
frygt. De ord er også både noget konkret og noget abstrakt, og noget der både
er subjektive følelser og begreber, men som vi trods alt alle sammen oplever på
samme måde langt hen ad vejen. Ja, alle ved hvordan det føles at elske noget,
eller at glæde sig over noget, eller frygte noget. Det er hvad der leder op
til, hvad der udløser fx glæden, der som regel betyder noget. Det er hvad vi
forbinder med glæden, der er vigtigt, for det er jo det, der giver os glæden.
Men på den anden side er der jo ikke meget ved at have tingen uden glæden. Jeg
tror, jeg vil give endnu et eksempel: Når det sitrer, eller bobler eller
”eksploderer” indeni os ved tanken om at se vores kæreste eller sætte tænderne
i et styks dampende chokoladekage, så er det jo netop fordi vi glæder os til
eller har lyst til at gøre de ting. Men uden de små glædeseksplosioner ville
selve ”tingen” jo være lige meget for os. Derfor er det eksplosionerne vi
jagter, før alt andet. Det er eksplosionerne vi vil have, for det er med dem,
at vi kan mærke, at vi er glade og i live.
At kunne føle
glæden og mærke eksplosionerne når man får noget, man godt vil have eller ser
de ting, man godt kan lide, er det aller allervigtigste. Ja, måske en påstand,
men det passer nu alligevel meget godt. For hvis vi nu skulle forestille os det
allermest lykkelige menneske på jorden, hvad ville så være det vigtige?
Er det ikke
muligt at være ulykkelig, selvom man har masser af ting, man godt kan lide? Kan
man ikke føle sig ensom, selvom man har mange venner? Eller omvendt: Er fx rige
mennesker nødvendigvis lykkeligere end alle andre?
Hvis ikke man
mærker glædeseksplosionerne, når man burde, er man muligvis lidt deprimeret.
Måske endda meget deprimeret. Og kan alle mennesker ikke også blive
deprimerede? Jo, det skulle man næsten tro. Depression er også en meget mærkelig
ting, og måske er depressioner også en eksplosion af en art? Man kunne måske kalde
depressioner for en tilstand med eksplosive mængder af alt det, som er negativt?
Lige dét, synes
jeg selv, lyder en smule fjollet. Men en depression er bestemt noget voldsomt,
ligesom en eksplosion er noget voldsomt. Men eksplosioner er også noget med
fart over sig, noget med mange sanseindtryk, noget hvor man mærker, og depression
er fraværet af at mærke. Depression er uden bevægelse, eksplosioner er med
masser af bevægelse. Eksplosioner kræver meget energi. Når man får eksplosioner,
har man altså et overskud af energi. Når man er deprimeret har man ikke nok
energi, ergo får man heller ikke eksplosioner. Så hvad er i virkeligheden det,
der gør mennesket ulykkeligt? Det gør fraværet af eksplosioner, som også er
fraværet af det at mærke.
Når jeg pludseligt
fortæller alt dette, så er det fordi, jeg ved hvordan det føles ikke at kunne
mærke, og jeg har haft folk tæt på mig, der ved hvordan det føles. Til gengæld
ved jeg også, hvordan eksplosioner føles. Eksplosioner gør de ting, vi
forbinder med dem, fantastiske, og eksplosioner kan vi forbinde med mange ting.
Jeg kan fx få eksplosioner, når jeg spiser Ben & Jerry’s is, men når jeg er
meget deprimeret, får jeg dem ikke. Det er først efter at have mærket fraværet
af eksplosioner, at det er gået op for mig, hvor vigtige de er. Jeg elsker
altså eksplosioner. Og for at vise hvor meget, jeg holder af dem, vil jeg forsøge
at lave en top 3 over mine bedste eksplosioner og forklare, hvorfor jeg netop
valgte dem.
Først har jeg mit
livs tredje bedste oplevelse med eksplosioner, som var dengang jeg sammen med
mine veninder fra folkeskolen vandt hele Stjerneparaden, hvor vi sang ”You are
the one that I want” fra Grease, og jeg spillede Danny. Den fortjener tredje
pladsen, fordi jeg for det første fik rigtig mange og mange forskellige
eksplosioner både før, under og efter oplevelsen. Det bedste ved det var, at vi
alle sammen smittede hinanden med eksplosioner. Folk var glade, nervøse,
spændte, jublende, syngende, hoppende, dansende og intenst meget til stede.
Nogle var skuffede, men alle havde mærket eksplosionerne og følt glæden ved at
stå på en scene og vise det frem, som de havde øvet sig så meget på.
Eksplosionen krævede meget energi, men den var bestemt hele oplevelsen værd.
Min anden bedste
eksplosion var nok sidste gang, jeg prøvede at være forelsket. Åh, ja forelskelse.
Så længe varede det nu alligevel ikke, men det var intenst og fantastisk, så
længe det varede. Den fortjener andenpladsen, fordi forelskelse kan være en
sjælden form for eksplosion, og når man endelig får den, er man næsten villig
til at gøre alt for den!
Den bedste
eksplosion jeg i mit liv har oplevet, kan jeg dog ikke rigtig helt sætte finger
på. Det er den eksplosion, der holder mig i gang hele tiden. Det er nok glæden
ved at være, og være netop hér med netop de mennesker, som jeg deler livet med.
Og det sus jeg mærker ved tanken om, at alt liv i universet startede med en
eksplosion, og at der siden da har været tusinder af små og store eksplosioner,
der hele tiden bevirker, at tingene ændrer sig. Mange gange til det bedre også.
De små eksplosioner som jeg hver dag oplever bare ved at være her og mærke
hvordan alting ændrer sig, er nok den bedste type eksplosioner, jeg kender.
..................................................................
Skriv bare hvis I synes det er noget vås, eller hvis I er uenige i noget af det, jeg har skrevet. Den skulle afleveres i dag, så skaden er sket, hvis den er der D:
Ellers så bliv hængende til næste gang! Som bliver om snart.... jeg vil forsøge mig som livsstils Guru, i bedste Ole Henriksen styyle à la "I lååååve it". Det bliver spændende ;-)
Stay tuned allasammans! Now get some beauty rest.....
